Garderobe eller ej

Vi havde selvfølgelig mange overvejelser omkring Vilhelms garderobe til turen. Når vi nu ser på hvad vi medbragte så er det tydeligt at vi slet ikke havde forstået hvor varmt det var.

Den første uge i Chiang Mai, hvor det i februar måned var omkring 25-28 grader om dagen og 15-20 grader om natten, var han da påklædt. Men de sidste tre uger i Krabi, hvor det var 10 grader varmere, havde han ikke andet end ble på, og bar numse så tit det lod sig gøre. Vi købte nogle løse t-shirts, som fungerede godt til at skærme mod solen og til at dække ham til om aftenen når vi gik ud og spise.

Bemærk at nedenstående er baseret på at vi vaskede undervejs, vi boede på hotel med laundry service hele vejen og afleverede løbende tøj til vask.

Hvad ville jeg pakke hvis jeg skulle pakke nu?

Skulle jeg pakke til turen igen ville jeg tage følgende tøj med til Vilhelm: engangssvømmebleer, badeshorts (med lækagebarrierer), uv-dragt, uv-solhat, 3 løse kortærmede t-shirts, 2 bodystockings uden ærmer i silke eller bomuld og 1 par tynde shorts.

Til flyveturen og øvrig transport ville jeg pakke følgende tøj: 1 hættetrøje, 1 par lange bukser, 2 langærmede t-shirts, 1 uldbody, 2 par bomuldsstrømper og 1 par uldsokker.

Vores pakkeliste til turen – hvad vi fik brug for

Ud over tøj er der jo mange andre fornødenheder. Nedenfor er den pakkeliste vi fulgte til Vilhelm. Jeg har skrevet i parantes om vi fik brug for det, eller om det kunne undværes.

Toilettasken: Badesæbe, Babyolie, Fed creme, Zinksalve, Tjæresalve (ALT VAR RELEVANT)

Rejseapoteket: Ciprofloxacin, Børne Panodil, Revolyt, Termometer (ALT VAR RELEVANT – vi fik brug for termometer og børnepanodil, men vi ville ikke have undværet det øvrige, skulle uheldet nu have været ude)

Pusleting: Bleer (til 3 dage), Vådservietter (1 pakke), Skumklude (1 pakke klippet i kvarte), Pusleunderlag, Svømmebleer (4 stk) (ALT VAR RELEVANT og mængden passende, dog kan du overveje flere svømmebleer, de fås ikke i Thailand)

Diverse udstyr:

Paraplyklapvogn (YDERST RELEVANT). Vi havde en Cybex Topaz.
Duniduo (m. sommerdyne) (IKKE RELEVANT)
Stol på stol (RELEVANT – vi brugte den hver dag på restauranter)
Myggenet (YDERST RELEVANT – vi sprayede et almindeligt net med DEET)
Ekstra solskærm til klapvogn (YDERST RELEVANT)
Babyalarm + oplader (RELEVANT – rart hvis du gerne vil sidde i solen mens dit barn sover i skyggen)
Bæresele (IKKE RELEVANT – kun hvis dit barn kan være lidt sky)
Barnevognssele (RELEVANT – blev bl.a. brugt som babystol)

Tøj:

2 langærmede t-shirts (RELEVANT – til flyveturen)
2 kortærmede t-shirts (RELEVANT – de må gerne være store og løse)
2 bodyer med korte ærmer (IKKE RELEVANT)
Strømper (RELEVANT – 2 par er rigeligt)
2 par lange bukser (RELEVANT – men 1 par er rigeligt)
2 par korte bukser (RELEVANT – men 1 par er rigeligt)
Solhat (RELEVANT – køb en med nakkeskygge og uv-beskyttelse)
Tørklæder (IKKE RELEVANT)
2 korte heldragter (IKKE RELEVANT)
2 bodyer uden ærmer (RELEVANT)
2 par strømpebukser (IKKE RELEVANT)
1 hættetrøje (RELEVANT – til flyveturen)

Diverse:

Stofbleer (RELEVANT – 5-6 stk rækker fint hvis I vasker undervejs)
Klemmer / hønseringe (RELEVANT – god at fastgøre sarong el.a. til klapvogn som solskygge)
Lagen til babyseng (IKKE RELEVANT)
Hurtiggrød (RELEVANT – men kan købes i større supermarkeder)
Vitamindråber (RELEVANT)
Sutter (RELEVANT – men kan købes, også kendinge hjemmefra som fx Avent)
Sutteflasker (RELEVANT – men kan købes, Vi brugte den ikke, Vilhelm fandt hurtigt ud af at drikke af sugerør)
Legetøj (RELEVANT – tag de 3 bedste stykker med og find resten på vejen. Dåser, sugerør, menukort m.v. er altid gangbare)
Hagesmæk (RELEVANT – medbring en pakke engangshagesmække til flyve- og køreture og ellers 1 gummihagesmæk, som bare kan skylles af)

Tilbage til indholdsfortegnelse

Reklamer

16 comments

  1. TUSINDE tak, det er nu skrevet ned til brug. Rejser med lille Vitus på 5 mdr og Luna på knap 4, 26 dage til phuket søndag. Rart at kunne læse dine erfaringer omkring pakning.

  2. Tak for alle dine tips. Vi skal rejse med vores 6 måneders datter her på lørdag, så ovenstående er en stor hjælp! Pu ha er lidt nervøs og glad for at rejsen blev bestilt inden hun blev født, for ellers ved jeg ikke om vi var kommet afsted 😉 mvh Elisabeth

  3. Super med sådan en pakkeliste. Den vil jeg gå frem efter når vi skal pakke til vores søn på 9 mdr inden vi drager på vores første tur til Thailand næste uge. Mvh Marianne

  4. Letter mit hjerte hver gang jeg læser om alle jer modige menneskerder har været afsted til thailand med babyer! Vi skal afsted til april men Chris på 8mdr. Vil helt sikkert bruge denne pakkeliste som hjælp 😉

    • Hej Liv. Dejligt at I tager springet, det var for os en rigtig god oplevelse. Thailand er et veludviklet land, og vi oplevede vores ophold som meget trygt. Vi måtte endda en tur på hospitalet pga høj feber, og selv om vi måtte klare os igennem med tolk osv fungerede det hele ok. Rigtig god tur nær I tager afsted til april.
      Kh Aino

    • Hej Hannah

      Ved 8 mdr har de jo kun fået de første skud i vaccinationsprogrammet, og er ikke startet på MFR. Jeg var særligt usikker omkring mæslinger.
      Vi checkede hos egen læge, og fik at vide at vi ikke skulle fremskynde nogen vacciner. Vi checkede også med Rejseklinikken i Charlottenlund, hvor vi fik vores vacciner (til os voksne), og lægen der var enig.

      Det de dog begge sagde er følgende: det enkelte barns individuelle tilstand (tilhører barnet fx en særlig risikogruppe), årstiden og destinationen har betydning for hvilke forholdsregler vi bør tage. Børn kan have forskelligt alment immunforsvar, der er malariasæson om sommeren i det meste af Thailand men ikke om vinteren, og derudover betyder det meget om I rejser i turistområder, eller om I er off the beaten track.

      Vilhelm tilhører ikke nogen særlig risikogruppe, vi rejste i turistområder/storbyer og det var udenfor malariasæsonen. Vores forholdsregel var at vi brugte myggemiddel om aftenen, og myggenet over klapvognen når vi var ude i aftentimerne. De nætter hvor vi sov i bambushytte var det med myggenet (husk at checke det for huller hvis I ikke har jeres eget med). Det myggenet vi selv havde med til klapvognen sprayede vi med Deet.

      Deet kan ikke fås i Danmark, og jeg ville ikke bruge det på fast basis, men for en afgrænset periode som en ferie, syntes vi at det var ok.

      Det var vores erfaringer og beslutninger, jeg vil på det kraftigste anbefale dig at tage en snak med fx Rejseklinkken som ved præcis hvilke forholdsregler der gør sig gældende på enkelte destinationer, afhængigt af årstiden.

      Håber det hjælper dig videre 🙂

      Bedste hilnser Aino

  5. Vi skal ud på en række små øer ved Phuket med August på 7 måneder og er meget i tvivl om maden og hvad vi bør tage med? Er der nogen med gode input? Skal vi købe kæmpeportion af vællingpulver, risgrød, grød etc. før vi tager afsted fra Phuket? Tænker ikke der er super indkøbsmuligheder på øerne…
    Og samme problematik med bleer. Alle erfaringer modtages med kyshånd!
    Mvh Løkke og Morten

    • Hej Morten og Løkke

      Det lyder som en dejlig tur.

      Vores erfaring var – og det var selvfølgelig i 2010 – at der var bedst indkøbsmuligheder i de lidt større byer og turistområderne. Der kunne man nemt få både bleer og babymad i selv de mindre supermarkeder. Vi havde også en ø-afstikker på vores tur, og der var ikke indkøbsmuligheder på den ø hvor vi boede.

      Hvis jeg var jer ville jeg spørge mig for inden jeg forlod Phuket. Men vær opmærksomme på at thai’erne ikke så gerne bruger ordet nej, så I kan ikke nødvendigvis tage et bekræftende svar for gode varer. Spørg evt flere forskellige, og stil uddybende spørgsmål der ikke kan besvares med et ja. Derudover er andre turister med børn som regel en god kilde til lokale tips og tricks.

      I skriver ikke hvor længe I skal være på øerne. Givet at det er kortere ture (fx af et par dages varighed), så ville jeg nok foretrække at tage proviant og bleer med fremfor at skulle lede efter et supermarked. I øvrigt, med hensyn til maden, så er det jo altid muligt at få ris og grøntsager som kan moses til August, så I ville ikke behøve at medbringe proviant til alle måltider. Turen var for os en fantastisk overgang til at Vilhelm fik prøvet ny og spændende mad.

      Rigtig god tur og har I flere spørgsmål – bare skriv.

      Bedste hilsner
      Aino

  6. Pingback: Pakkeliste: Sådan pakker du til rejse med baby - Idabida.dk

  7. Pingback: Thailand med baby – Den ultimative pakkeliste – Idabida


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s