Thailand med baby

Jeg har fået lov at låne lidt plads til at dele ud af vores tips og tricks til at rejse med en baby i Thailand. Håber det kan give både rejselyst og lette lidt på praktikaliteterne for jer, som overvejer sådan en tur.

Kærlig hilsen Aino, Vilhelms mor

Nedenfor links til de forskellige emner i vores babyrejsetips. Hav en rigtig god tur!

  1. Giv lige slip og slap lidt af
  2. Garderobe eller ej
  3. At komme frem og tilbage og rundt
  4. Hvor skal vi sove i nat?
  5. McDonalds eller gadekøkken
  6. Hvor er mit barn?

Nedenfor links til de forskellige indlæg som fortæller lidt om vores oplevelser:

  1. Far fortæller (1/5): Chiang Mai
  2. Far fortæller (2/5): Chiang Rai
  3. Far fortæller (3/5): Ao Nang
  4. Far fortæller (4/5): Prang-Nga
  5. Far fortæller (5/5): Ko Yao Noi
  6. Billeder Fra Chiang Mai
  7. Badedyret
  8. Solnedgang
  9. Longtail Boat
  10. Kicking Back In Ao Nang
  11. Hilsen Fra Chiang Mai
Reklamer

14 comments

  1. Hej 🙂 Super Thailandstips!! Vi skal afsted om en måned med baby på knap 10 måneder…Pakkelisten er virkelig god, synes det er svært at gennemskue hvad man får brug for! Jeg kan desværre ikke læse de sidste tre emner.

    Ps.. Lækker Vilhelm I har jer 🙂

  2. Hej Rikke
    Tak for din hilsen. Jeg er rigtig glad for at andre kunne bruge vores erfaringer til noget – jeg brugte selv meget tid på google inden vores afrejse 🙂
    Jeg har desværre ikke haft tid til at skrive de sidste tre emner færdige, så det er derfor du ikke kan læse dem. Nu hvor jeg ved at andre rent faktisk finder frem til siden kan det jo være motivation for at få det gjort!
    Jeg ønsker jer en rigtig god tur til Thailand.
    Bedste hilsner
    Aino (Vilhelms mor)

  3. TUSIND TAK for de mange gode råd og fif.. det er godt nok et stort arbejde du/I har gjort, men det er også til kæmpe hjælp for os andre, TAK… 🙂

  4. Tak for jeres gode fif og særlig pakke guiden er jo fantastisk 🙂 .. Hvor gammel var Vilhelm da i rejse til Thailand? Jeg har læst flere steder at de ligefrem er en fordel at rejse før de små bliver 6 mdr. VI skal afsted når vores datter er 9 mdr. så har brug for succeshistorier med lidt ældre babyer 🙂

    • Hej Nanna
      Fedt at den pakkeliste stadig finder frem til folk – selv nu fire år efter vi selv var afsted.
      Du spørger til Vilhelms alder da vi tog afsted. Han var 9 mdr, som jeres datter.
      Jeg ved ikke om det er en decideret fordel at rejse med et yngre barn – jeg ville umiddelbart have tænkt det modsatte, altså at det var fint om de var en smule ældre. Fx kan det være lidt tungt og varmt at bære på et barn som ikke kan gå endnu.
      Et 9 måneders barn er – efter vores erfaring – mere robust og mere forudsigeligt end et barn på 6 mdr. Ved begge aldre er de begyndt på fast føde, men det er meget mere varieret hvad en på 9 mdr kan spise.
      Et barn på 9 mdr har også som regel en mere fast søvnrytme – som måske vil ændre sig i varmen, men stadig være relativt forudsigelig.
      Vi oplevede det som nemt at rejse med ham. Nu har han fået en lillebror, som nu er 14 mdr. Med to børn ville jeg nok foretrække at den yngste ikke var yngre end et år – men med ét barn, mener jeg absolut bare I skal komme afsted!
      I ønskes rigtig god tur, du er velkommen til at skrive hvis du har flere spørgsmål eller feedback på pakkelisterne efter I har testet dem på egen krop 🙂
      Kh Aino

      • Hej Aino..

        Nu kommer vores ferie tættere på og jeg har derfor fundet jeres blog frem igen og den fantastiske pakkeliste. Noget jeg er kommet til at tænke på, som jeg håber du kan hjælpe med, er hvad de små spiser når de er i thailand ? Jeg har aldrig givet min datter “pulver mad” hun for sådanset det samme som os bare hakket, eller blendet og er vild med rugbrødsmader 🙂 Hvad spiste jeres lille Vilhelm da i var afsted ? burde jeg købe noget pulver mad, så vi havde noget i en snæver vending?

        Endnu engang tak for jeres fine blog 🙂

        Mvh Nanna

  5. Hej Nanna.
    Vi havde nogle rigtig gode oplevelser med maden derude. Vilhelm var 8 mdr da vi tog afsted, og 9 da vi kom hjem, ligesom jeres datter.
    På de fleste hoteller med vesterlandske gæster er der jo continental breakfast, og Vilhelm spiste som regel yoghurt rørt sammen med müsli og noget frugt ved siden af til morgenmad. Til frokost blev det ofte ikke til så meget appetit pga varmen, og så afhang frokosten jo af om vi var på udflugt eller spiste på en restaurant el.lign.
    Thai’ernes hjemmelavede babymad er blandt andet mini-bananer (de helt små bananer man kan få derude – efter sigende stopper de ikke små babymaver), moset sammen med ris. Sådan en ret kan du næsten altid kreere i en snæver vending, om du er på en restaurant eller et gadekøkken, bare du har en banan med i tasken.
    Ud over det spiste Vilhelm typisk stegte ris på restauranterne, fx med lidt fisk til som er til at tygge når man ingen tænder har. Det er utroligt nemt at have et barn med ud og spise, der er næsten ingen grænser for hvilke retter de gerne går i gang med for et barn. De koger gerne en kartoffel og en gulerod hvis du beder om det – men det kan godt være svært at gøre sig forståelig.
    Vær opmærksom på at de sjældent har rigtige babystole som vi har herhjemme (som regel er det bare en almindelig stol med længere ben), så tag en eller anden form for rejsestol med.
    Som udgangspunkt mener jeg ikke I behøver stashe op med pulvergrød, men vi gjorde det for at have noget i baghånden, fx om morgenen da nogle af hotellerne først startede morgenbuffet kl 7.30. I større byer og turistområderne har de pulver grød og mos i supermarkederne.
    Vi havde i øvrigt nogle af de der baby-smoothies (mos i en pose med låg) med hjemmefra, som snacks – hvis du endelig skal have noget med hjemmefra.
    Håber det gav lidt afklaring omkring madsituationen 🙂
    Kh Aino

  6. Super. Super super, tak for hjælp til pakningen 😊 det ville være super hvis du en dag fik tid til at skrive færdigt 😊 jeg har specielt tænkt lidt over punktet der hedder “hvor er min baby” ?…

    • Hej Gitte. Tak for din hilsen. Kan godt forstå du tænker over det punkt – det handler om thai’ernes selvfølgelig omkring bare at vandre afsted med dit barn… uden nødvendigvis lige at fortælle dig det først (eller spørge om lov), om deres glæde ved børn og om den selvfølgelighed hvormed de tager imod dig når du sætter benene i en restaurant, et hotel, et supermarked eller hvad som helst. Vi har lige været afsted igen, denne gang med vores drenge på nu 2 og 5 og det er samme oplevelse 🙂
      Tiden er knap og intentionen at få opdateret de udestående punkter, og suppleret med tips om at rejse med lidt større børn. Måske hvis jeg nogensinde går på barsel igen… 🙂

      • 😊 nååå ja, det er helt sikkert noget af en omvæltning at skulle sende hende i armene på folk man ikke kender, men jeg tror nu nok det bliver ok. Så længe hun har det sjovt, og ellers har jeg købt en netvikle til at bære hende i når hun skal skærmes lidt . Endnu engang tak for pakkelisten og div. tips, det må ha været et stort arbejde, og ka godt forstå det knapt med tiden til at skrive videre, vh Gitte

  7. Fantastisk at du har taget dig tid til at lave denne blog! Jeg skal afsted med min baby på 7 måneder lige straks, og det er virkelig fantastisk at få de her insider tips! Håber også på at du får skrevet de sidste tre emner, det er en stor hjælp!
    Mvh Linda og Storm

  8. Vi står og skal til Thailand om en måneds tid, men efter en snak med lægen i går er jeg da blevet lidt nervøs…. hun sagde at baby på 5 måneder jo ikke kunne vaccineres og hun var Heller ikke sikker på at jeg kunne da jeg ammer… ved du noget om hvorvidt jeg må vaccineres? Om hun kan smittes gennem modermælk? Er hun beskyttet af mig eller er pool, vand på flaske osv en smittekilde… på forhånd tak 🙂

    • Hej Christina
      For et svar på det spørgsmål vil jeg som udgangspunkt helt klart henvise til en læge.
      Jeg kan fortælle dig hvad vi har gjort og ikke gjort ift vacciner når vi har rejst med vores børn, men du skal altid konsultere en fagperson. I den forbindelse kan jeg anbefale fx Rejseklinikken i Ordrup, som er specialister i netop dette område. Det som de nok vil sige er at sæson, varighed og destination betyder meget for hvilke forholdsregler i skal tage.
      Jeg fik twinrix vaccine da vi var afsted med vores ældste i 2010. Han blev stadig ammet og det havde Rejseklinikken ikke forbehold overfor. Dog skal bemærkes at han var dit ældre end jeres, nemlig 8 mdr.
      Der gives jo første børnevaccine ved 3 mdr (di-te-ki-pol-hib) som vaccinerer mod visse af de sygdomme som findes i regionen – den har I vel fået? MFR gives først senere, men den havde vores dreng heller ikke da vi var afsted i 2010, da han også var for lille.
      Men igen – tag fat i Rejseklinikken eller tilsvarende så du er sikker på rådgivning som passer til jeres situation og helbred – og god tur 🙂
      Bedste hilsner
      Aino


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s