Tak Maja og Mikael

Tak Maja og Mikael, for en dejlig ferie. Det har været så hyggeligt og afslappende at besøge jer. Vibhar følt os meget velkomne og håber ikke vi har været til for meget besvær 🙂

Og det har været fedt at se hvordan I (fortsat) er lykkelige og hvordan Wilma stortrives. Når I synes hun er besværlig, er hun stadig den nemmeste baby jeg nogensinde har set. Viva la School of Life!! Den kan vi alle lære noget af.

Tour de Eiffel Tower

I dag var vi på den helt store tour rundt i Paris. Det var meningen at vi skulle opleve den vilde EM Fan-zone under Eiffeltårnet med et Tivoli og det hele. Desværre var den lukket i dag og åbner først i morgen når finalen skal spilles. Æv. Heldigvis var legepladsen i Jardin du Luxembourg igen et kæmpe hit.

(Solen skinnede så voldsomt at himlen brændte helt ud på billederne med Eiffeltårnet.)

Se også en lille video her: https://goo.gl/photos/eMrmypiKdgNfSSvn9

Ferielukket

Vi ventede i dag i to timer på at svømmehallen skulle åbne. Bare for at finde ud af at svømmehallen faktisk havde ferielukket…. Far holder vist også “ferielukket” oven i hovedet.