Frode 3 år

I dag blev jeg tre år. Det betyder at jeg er en stor dreng nu. Det blev fejret med alle mine venner fra Springbillerne. De kom forbi i formiddags til boller, smoothie og frugt. Og naturligvis for at se mit værelse og lege med alle mine ting. De gik igen efter lidt mindre end to timer. Sikken et brag.

Vilhelm kom direkte hjem efter skole. Vi skulle nemlig alle sammen et smut forbi suttetræet i Frederiksberg Have for at hænge mine sutter op. Frederiksberg Have var fyldt med sne og is. Hele 30 cm sne, fortæller de os at der er faldet de sidste par dage. Men på min dag stod solen højt på en skyfri himmel og skinnede så man blev nærmest blændet i det flotte skær af isen.

Men nu er det altså slut med sut. De hænger højt oppe på en gren på samme træ som fik Vilhelms sutter; det gamle træ som vi er gået forbi så mange gange hele mit liv mens vi boede på Chr. Winters Vej. Så på en måde var det en god måde at sige farvel på. Til gengæld for sutterne fik jeg en fed ridderborg. Det tog mig ikke længe at beslutte mig for den i Toys’R’Us. Bagefter tog vi forbi familierestaurant Den Gyldne Måge og så hjem for at samle borgen.

I går var familien på besøg til brunch, kagemand og leg. Tak til jer alle som trodsede snemasserne og kom for at sige tillykke til mig. Det var simpelthen så hyggeligt. Og tak for gaverne. De er super fede.

Kh Frode

PS: Det første billede af mig og piratskibet, er taget af Vilhelm. Han tager altså bare de bedste billeder!

DSCF6074DSCF6086DSCF6212IMG_7193IMG_7195IMG_7196

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s