Oldefars fødselsdag

Så oprandt oldefars fødselsdag. Klimakset på hele denne serie af indlæg om oldefar.

Det har altid været en fin dag, når vi fejrer Frode senior og denne gang var ligeså.  Han er jo et sommerbarn. Og hvad er bedre end at fejre et sommerbarn i sommerhuset i Tversted. Det har jo altid fungeret som samlingspunkt for denne gren af familien og er på den måde dagens særlige gæst. Mormor, Arne og Bente har som regel slidt og slæbt i flere dage op til for at få al maden klar. (Med den slags indsats følger naturligvis en vis bestemmelse over hvordan maden skal servers, som Bente så fornemt demonstrerede. 🙂 Onklerne Kesse, Jens og Peter kom med deres gode humør (og saftige agurker.) Ligeledes gjorde resten af familien og vennerne. Med Ragna ved sin side er Frode vist dagens mand i skysovs og festivas kan begynde.

DSCF5670

Gaven var et flot indrammet billede af alle os oldebørn. Du husker det måske fra denne post: ruby.kokott.dk/2013/06/05/billeder-til-oldefar/. Det er billedet hvor Vilhelm fortæller en joke. Som “sidevogn” fik han alle de andre billeder samt en masse andre i en konvolut. Man kan ikke få nok billeder, hvis du vil høre min mening.

DSCF5702

Som han ser helt majestætisk ud med Theo på skødet. Postmester med blåt blod.

DSCF5657

Bente, Lars, moster, mor og far sad ved det solrige bord hvor hovedbunden smeltede i samme fart som smøret på tallerkenen.

DSCF5669

Signe, Marie, Aske (var lige oppe efter mere mad), Rasmine, Nikolaj, Mikael og Theo sad ved dette bord hvor al øllen gemte sig.

DSCF5666

Og den hårde kerne (hvis man ikke tæller mig, siddende på oldefars skød, med) sad ved langbordet:

DSCF5707

Læs de andre indlæg i oldefar-serien her:

Og se alle billederne fra oldefar-serien her: www.flickr.com/photos/munkejens/sets/72157634635968426/

Vi leder efter krydset

Moster havde det fedeste skattekort. Hun viste mig om morgenen på oldefars fødselsdag. Det havde et stort kryds som markerede hvor skatten lå begravet. Du kan tro det var spændende at tage ud på opdagelse. Og vi skulle nå det inden oldefar kom for at feste. Det var ikke til at vide hvad der var begravet, hvem der havde begravet det og, mystisk af alt, hvordan moster havde fået fingrene i det. Havde hun måtte besejre nogen for at få det? Måske i en voldsom Beyblade kamp?

DSCF5640

PS: Vi fandt stedet og fortæller ikke jer hvad vi fandt eller hvor vi fandt det.

2. generations gadget

Jeg synes at have set et eller flere billeder at Vilhelm i nøjagtig samme positur. Han greb også ret tit ud efter glasset på kameraet. Der er noget universielt i tiltrækkelsen af reflektioner, plamacher af lys og poleret teknologisk udstyr.

DSCF5475

Oldefars køkken

Oldefars køkken bliver altid omtalt med en særlig kærlighed af både mor og oldefar selv. I dét køkken, på dén bænk, har mor og moster, sent om natten, hygget med oldefar når de ikke kunne falde i søvn. Så blev køkkenet åbnet med hjemmebagte boller med ost og pølse. Den manglende evne til at kunne sove har jo nok højst sandsynligt hængt sammen med udsigten til at hygge lidt alene med oldefar mens resten af huset sov og mørket lå ovenfor vinduet. Og oldefar havde måske bagt for mange boller til han selv kunne spise dem? Nej, han er jo bare ikke mand til at sige nej til at hygge med sine kære.

Det er et minde som vi andre har taget med os. Også selvom vi ikke rigtig var med. Men man fornemmer noget af fortiden ånd når man får lov at sidde på bænken og spise sin bolle som Ragna har bagt.

Se flere billeder her: https://www.flickr.com/photos/munkejens/sets/72157634635968426/

DSCF5720