Italien 2012

Nu er vi endelig færdig med at sortere og behandle billederne fra vores sommerferie sidste år i Italien. Det tog noget tid, men der var så mange gode billeder at tage stilling til. Vi vil jo ikke overbelaste vores kære seere. Og samtidig vi vil gerne have at vores venner, som var med, også får en masse gode billeder af dem med. Det er blevet til lidt over hundrede billeder som du kan se i et cool slideshow.

For de af jer der ikke kender til vores tur, kan jeg fortælle at mor, far og jeg startede vores to uger i Italien på et agriturismo i Umbrien. Agriturismo er en slags bondegårdsferie og stedet hed Il Felcino. De havde heste, køer, hunde (jeg er ret god til hunde), geder og firehjulstrækkere. Vi tror de levede at slagtekvæg og måske lidt mælkeproduktion. De havde også en lækker pool som det tog mig noget tid før jeg turde hoppe ned i. (Faktisk hoppede jeg aldrig i den, men sad på fars skuldre mens han gik rundt i vandet.) Det var super skønt. Så det gjorde vi hver dag.

DSCF0153

Vores lejlighed udgjorde den ene halvdel af et lille stenhus og vi var helt alene i det. Så der var ingen der kiggede skævt når jeg løb rundt på bordet udenfor iført fritliggende “underdrenge”. Hele huset og terrassen var en fed racerbane. Legepladsen var lidt lille men faktisk rigtig fin. Restauranten lå tæt ved så man oppe fra klatretårnet på legepladse kunne holde øje med mor og far mens de spiste. Praktisk.

DSCF0159

Når vi ikke lå ved poolen eller hoppede rundt i sengen, besøgte vi de smukke små byer som lå i nærheden. Orvieto, som den mest nævneværdige, havde en virkelig flot kirke og super gode is. Vi fik alle købt nye solbriller. Mine var røde og jeg brugte dem én gang. (Mor og far var mere tilfredse med deres valg.)

DSCF0396

Efter Il Felcino gik turen videre til Umbertide, hvor vi skulle bo oppe på et bjerg i et tidligere munke refugium, som nu var lavet om til et bolig. Det særlige var at vi skulle være sammen med vores gode venner, Anna, Louise, Jeppe, Marie, Andreas, Signe og Frederik. Så huset skulle være stort. Og det var det også! Det var super smukt og det lå helt perfekt: Gemt væk oppe på bjerget bag træer og skråninger med masser af natur og en fantastisk udsigt. Selv fra poolen havde man et overdådigt blik ud over dalen og Umbriens rullende bakker med de gule marker og grønne enge.

DSCF0498

Huset havde så mange rum, døre, etager og terasser, at det tog noget tid før vi kunne finde rundt. Der var dele af haven vi aldrig nåede at besøge i løbet af den uge vi boede i huset. Der var en terasse til prima colazione, en anden terasse til cena og der var en terasse til vandkamp. Der var sågar en lille terrasse med en brønd hvor man kunne lege med vandekande.

DSCF0644

Marco, husets ejer, fortalte at der gik vildsvin rundt på bjerget på egen hånd. Måske mente han vilde grise. Vi ved det ikke, for vi så nemlig aldrig nogen. Men om natten hørte vi en masse puslelyde i buskene. Det var sikkert bare pindsvin. Men tøserne kunne ikke lide det.
Marco var et helt kapitel for sig selv. Han kom og gik flere gange om dagen – hver dag. Han inviterede sig selv med til mad og lavede også mad til os to gange. Han arrangerede bespisning på en vens restaurant inde i Umbertide. Hans to kæmpe ulve-hunde overnattede på én af terrasserne (vær ikke bange Marie – jeg skal nok passe på dig). Han hoppede i poolen mens vi spiste aftensmad. Han hang ud og drak vin på terrassen mens vi var nede i byen for at spise is. Han var gennemført italiano. Han kunne kun lide Frederik. Måske fordi Frederik var den eneste der kunne lidt italiensk. Men nok mest fordi Frederik var den eneste der fattede hvordan det old gamle vandsystemet fungerede. (Vi var ikke populære efter have tørlagt brønden og stoppet vandtilførslen til poolen.) Marko forever in our hearts.

Umbertide var en lille by, men ret smuk og charmerende når man lærte den at kende. Dvs. når man fandt ud af at køre direkte forbi oplandet og ind i det gamle centrum. God mad, god is og en scene til at optræde og danse på, mødte os på torvet hver gang vi kom på besøg.

DSCF0839

Efter en uge i Umbertide, tog Marie, Andreas, Signe og Frederik med os til Rom. Dér boede vi i de sidste feriedage på et hotel lige ved siden af Pantheon. Vi besøgte Colosseum, De Spanske Trapper og en masse andre flotte historiske steder og bygninger. Vi troede det ville være hyggeligt på Colosseum, men det var faktisk ikke særligt sjovt. Så jeg løb rundt og drev mor og far til vanvid. Tror faktisk det var det eneste tidspunkt på ferien, hvor jeg rigtig fik dem ud at skide. Dér, midt i Colosseums grandiositet, blandt historiens helte og tabere, syntes mor og far det var godt træls at være på museum. Så det gjorde vi ikke mere. Istedet gik vi på gaden og poserede sammen med carabinieri. De var rimelig godt vant til at håndtere en bad boy som mig.

DSCF0878

Selvom byen havde masser af legetøjsbutikker og sjove personer udklædt som romere eller gladiatorer, var det sjoveste faktisk ballonsværdene vi fik på Piazza Navona; vores utrættelige kampe mod hinanden og den evige jagt på den dansende mand med de røder sokker. Kan I forestille jer Toffifee reklamen hvor børnene leger lige indtil mor kommer med Toffifee? Sådan var det også her, blot at mor var en svedig italiener og Toffifee var en rygende Pizza Margherita.

DSCF0905

DSCF0909

Vi havde en vacanza eccellente. Når Frode bliver større, skal han også med på en ligeså fed ferie. Indtil da må vi nøjes med sommerhus i Danmark.

Vi håber du har nydt billederne.