Pasfoto

Forleden skulle vi have taget pasfoto, fordi jeg skal have nyt pas når vi skal til Spanien om lidt. Nu er det tilladt at tage billederne digitalt og sende dem ind via internettet. Så selvfølgelig var det noget vi let kunne klare hjemme.

Men vi opdagede hurtigt at jeg slet ikke kunne sidde stille. Der er så mange regler man skal huske på når man skal have taget pasfoto. Man skal sidde stille, man skal lukke munden, man må ikke smile eller grine, man skal kigge lige ind i kameraet, jeg måtte ikke have min burka på og meget meget mere.

 

Jeg blev bestukket med en pakke rosiner.

Så gik det straks bedre og pasfotoet kom i hus:

 

Det er en del pænere end det gamle jeg havde: Mit første pas

 

Vi tilbyder pasfoto herhjemme for tyve kroner eller en pakke rosiner.

Så var der tid til at lege!

Reklamer

Marielyst

Tidlig i sommers var vi i sommerhus med smukke Anna og hendes fine familie. Sommerhuset ligger i Marielyst på Falster og har en dejlig stor have og en lækker sandkasse. Jeg havde min sæbebobbelpistol, som jeg havde fået i fødselsdagsgave, med. Og den var for VILD! Den lavede en byge af flotte bobler som lagde haven i en regnbue-lignende farveladeorgie.

IMG_1280

Vi var på Traktormuseum og så en masse gamle traktorer som man ikke længere kan bruge ude i marken. Der var dampdrevne traktorer, traktorer med bælter og traktorer med meder, traktorer man måtte sidde på og lege med og nogle man ikke måtte røre. De var alle sammen rigtig flotte.

IMG_1415

Det lyder som en drengerøvstur. Men det var det ikke. Anna havde også en fest.

IMG_1369

Efter traktormuseet tog vi et smut ind i Knuthenborg Safaripark og så giraffer gå forbi lige udenfor vinduet i bildøren. Det var helt vildt. Vi besøgte tigrene, som boede i et stort bur man kun kunne komme ind i gennem en kæmpe stor sluse i et voldsomt højt hegn. Det var ligesom at være i Jurassic Park.

Se alle billederne her: www.flickr.com/photos/munkejens/sets/72157627213990862