Uge 33, 2016

Endnu en lille update fra os.

Vi startede ugen med fødselsdag hos Storm. Frode var klædt på til fest med butterfly og ballon. Det holdt ikke hele festen. Og det var selvfølgelig mega hyggeligt hos familien Green Pein – som altid. Vi blev til pizza og Thai mad.

I onsdags var vi til frisøren. Der havde de en børnesalon, ligesom den vi har prøvet i Virum for mange år siden. Drengene fik en tiltrængt klipning. Det blev sgu ret godt.

Ellers har det været en super dejlig og almindelig uge for os.

Hav en dejlig weekend.

Uge 31, 2016

Hej,

Nu er det ikke fordi vi vil starte på at lave ugentlige updates her på bloggen. Men det har været en uge fuld med små begivenheder, som tilsammen giver meget mere.

Vi startede med at tage på Bakken sammen med Tante Maja, Mikael og (næsten) hele Mikaels familie – børn, søster, onkel og og og. Det er en årlig sammenkomst og i år fik vi lov at komme med. Det var simpelthen så hyggeligt. Både Vilhelm og Frode fik flyttet deres forlystelsesgrænse en smule. Men den store rutsjebane var nu alligevel lidt for voldsom til Vilhelm. Men han tog den i stiv arm.

Søndag var vi til fællesmorgenmad i Absalons kirke. Det var meningen vi efterfølgende skulle have set på racerbilerne i Copenhagen Historic Grand Prix. Men guderne og cykelløbet Danmark Rundt ville det anderledes. Vi sad fast i trafikken på vej hjem fra Absalon. Istedet tog vi til farmor og farfar i Nødebo. Det er altid et hit.

Frode har i løbet af ugen haft flere og flere succesfulde besøg på toilettet. Men det var hans seje indsats på den røde cykel med pedaler der tog prisen for bedste achivement. Hver morgen er han cyklet til skolen, for at aflevere Vilhelm, og videre til børnehaven. Og hver eftermiddag har han taget turen den modsatte vej. Turen hjem går altid væsentlig nemmere. Jeg tror det går ned af bakke🙂



Vilhelm er startet i hans nye fritidshjem. Bella er nedlagt og slået sammen med Præstegård Fritidshjem. Det har været lidt kaos i denne uge. Lokalerne har ikke været klar. Men det har ikke hindret ham i at hygge sig. På mandag er der skolestart. 1. klasse. Vildt!


Tak for en dejlig, dejlig uge. Elsker jer!

Tak Maja og Mikael

Tak Maja og Mikael, for en dejlig ferie. Det har været så hyggeligt og afslappende at besøge jer. Vibhar følt os meget velkomne og håber ikke vi har været til for meget besvær🙂

Og det har været fedt at se hvordan I (fortsat) er lykkelige og hvordan Wilma stortrives. Når I synes hun er besværlig, er hun stadig den nemmeste baby jeg nogensinde har set. Viva la School of Life!! Den kan vi alle lære noget af.

Tour de Eiffel Tower

I dag var vi på den helt store tour rundt i Paris. Det var meningen at vi skulle opleve den vilde EM Fan-zone under Eiffeltårnet med et Tivoli og det hele. Desværre var den lukket i dag og åbner først i morgen når finalen skal spilles. Æv. Heldigvis var legepladsen i Jardin du Luxembourg igen et kæmpe hit.

(Solen skinnede så voldsomt at himlen brændte helt ud på billederne med Eiffeltårnet.)

Se også en lille video her: https://goo.gl/photos/eMrmypiKdgNfSSvn9